Signe Hagel Andersen

Stilling Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden.
Arbejdssted Dansk Sygeplejeråd, Hovedstaden
Eksterne henvisninger
Valgoplæg
Signe Hagel Andersen: Et frisk pust til DSR. Mindre snak, mere handling.

• Mange kolleger oplever, at deres arbejdstider hænger dårligt sammen med familielivet. Det bliver vi simpelthen nødt til at tage mere alvorligt. Vi skal have mere indflydelse på vores arbejdstid. Og det skal honoreres meget bedre at arbejde aften, nat og weekend.

• Erfarne kolleger skal værdsættes højere. Det kan ikke være rigtigt, at den sidste lønstigning kommer efter 10 års anciennitet. Erfarne sygeplejersker er guld værd for sundhedsvæsenet. De skal påskønnes lønmæssigt og have langt bedre udviklingsmuligheder i faget.

• Hver fjerde sygeplejerske har taget smertestillende medicin indenfor de sidste 14 dage. Omkring hver tredje har følt sig stresset. Det er totalt uacceptabelt at sygeplejersker slides ned. Christiansborg forstår ikke, hvad natarbejde og en presset hverdag betyder for helbredet. Det er vores opgave at få det forklaret, så ingen er i tvivl.

• De tillidsvalgte skal inddrages meget mere i beslutninger på arbejdspladsen. Når små og store ønsker fra sygeplejersker bliver taget mere alvorligt i dagligdagen, undgår vi ofte de dårlige beslutninger, der koster sundhedsvæsenet masser af ressourcer.

• Investeringer i sundhedsplejersker og sygeplejersker kan betale sig for samfundet. Men det forstår politikerne ikke altid. Vi sygeplejersker skal derfor blande os mere i den offentlige debat, søge indflydelse og komme med vores løsninger på de problemer sundhedsvæsenet står overfor.

• Endelig skal der være bedre rammer for studerende og nyuddannede, så de får en bedre start på arbejdslivet. Det er ikke nok at læse bøger på studiet. Der skal også være overskud til at give dem en bedre introduktion til praksis. Ellers kan vi ganske enkelt ikke være bekendt at overlade dem med så stort et ansvar.

Vi fortjener bedre!

De seneste fem år har jeg som næstformand i Kreds Hovedstaden trukket i kitlen og besøgt sygeplejersker i hjemmesygeplejen, på plejehjem og hospitaler. Jeg har kørt på hjemmebesøg med sundhedsplejersker og snakket med hundredvis af studerende. Fælles for dem alle er, at de mangler tid i hverdagen. Mange har ikke mulighed for at stoppe op, hvis der er brug for det. Vi skal altid skynde os videre til næste patient eller besøg på kørelisten. Det er muligt, at det giver mening for dem, der kigger på regneark og træffer beslutninger i sundhedsvæsenet. Men sådan fungerer professionel sygepleje ikke. Vi er nødt til at kunne være tilstede, når behovet opstår.

Mange kolleger forsøger at håndtere presset ved at løbe hurtigere. Nogle arbejder lidt ekstra timer gratis. Andre springer pauserne over. Særligt blandt nyuddannede kan der være en tendens til at glemme sig selv og ofre alt for meget. Jeg forstår udmærket følelsen af ansvar for patienterne. Men sådan skal det ikke være! Resultatet af denne udvikling er skræmmende – både for sygeplejersker og de mennesker, der har behov for vores hjælp. Alt for mange sygemeldes med stress og nedslidning. Endnu flere forlader helt faget eller dropper uddannelsen. Dermed er der blot endnu færre sygeplejersker, der får endnu mere travlt.

Denne onde cirkel skal brydes. Der er brug for en markant forbedring af sygeplejerskers vilkår. Det gælder både vores lønninger og vores arbejdsforhold. Patienterne har fortjent bedre. Men vigtigst af alt: Sygeplejerskerne har fortjent bedre. Du har fortjent bedre.

Mindre snak. Mere handling

Jeg har været engageret i Dansk Sygeplejeråd de seneste femten år. Fra 2005 – 2007 var jeg formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og sad i DSR’s hovedbestyrelse. Efter at have været sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Bispebjerg hospital, blev jeg valgt som næstformand i Kreds Hovedstaden. Gennem årene har jeg opbygget et godt kendskab til det politiske arbejde på Christiansborg, regionerne og kommunerne. Jeg har desuden et bredt netværk i fagbevægelsen.

Men min erfaring og mit netværk er faktisk ikke det vigtigste. Jeg håber først og fremmest på din stemme, fordi jeg gennem årene har bevist, at vi kan skabe resultater, der kan mærkes i hverdagen. Det gælder i sundhedsplejen og den kommunale sygepleje, hvor det flere steder er lykkedes at få politikerne til at afsætte flere ressourcer. Det gælder på hospitalerne, hvor jeg blandt andet har forhandlet lokalaftaler og bedre løn for ekstra arbejde. Ligesom det gælder på Christiansborg, hvor jeg som formand for de sygeplejestuderende sad med omkring bordet og arbejdede for en bedre sammenhæng mellem teori og praksis på uddannelsen.

Sådanne resultater kræver altid hårdt arbejde. Men jeg har aldrig skabt forandringer ved at sidde alene på mit kontor. Det er kun lykkedes, når jeg har samarbejdet tæt med de sygeplejersker, der står med udfordringerne tæt inde på livet. Det er fællesskabet, der gør en forskel. DSR er ikke en fjern bygning med kontorer og computere. DSR er sygeplejerskernes egen organisation. Fagforeningen går i dine sko.

DSR’s hovedkontor har brug for et friskt pust udefra. Men det skal samtidig være en seriøs person med erfaring. Det kan jeg levere. Derfor stiller jeg op. På den ene side kan jeg stadig huske min sidste nattevagt. På den anden side kender jeg vores organisation og overenskomst godt indefra. En stemme på mig er derfor en fremtidssikring af DSR.