Dorthe Boe Danbjørg

Stilling Uddannelsesleder, klinisk sygeplejeforsker og kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.
Arbejdssted Odense Universitetshospital & Syddansk Universitet
Eksterne henvisninger
Valgoplæg

Den røde tråd gennem mine 18 år som sygeplejerske har været at udvikle sundhedsvæsenet, kæmpe for bedre vilkår for sygeplejersker og arbejde for bedre uddannelse. Den samme røde tråd vil jeg forfølge, hvis du vælger mig som næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Politisk erfaring har jeg i massive mængder - også ved siden af mine tillidshverv i DSR. Jeg har ledet en interesseorganisation på børneområdet igennem flere år, arbejdet med forhandlinger, kampagner og interessevaretagelse med direkte adgang til ministre og politiske beslutningstagere på Christiansborg, i fagforeninger og lokalt. 

Læs i øvrigt mere om mig længere nede efter mine mærkesager, som kommer her:  

Flere sygeplejersker
Vi skal have bedre normeringer og bedre tilrettelæggelse af vores arbejdstid. Der er for få sygeplejersker til for mange patienter, og det er bogstaveligt talt et spørgsmål om liv eller død. 

Samtidig betyder for få kolleger, at du får et stærkt forringet arbejdsmiljø, og at du bliver stresset af at gå på arbejde. Det kan ingen være tjent med. 

Derfor vil jeg kæmpe for, at vi uddanner flere sygeplejersker, som kan løfte de stadig mere komplekse sundhedsopgaver i samfundet. 

Løn som fortjent
Sygeplejerskers løn skal afspejle vores uddannelsesniveau og vores store ansvar. Det gør den på ingen måde i dag. Vi får væsentligt mindre i løn end andre sammenlignelige grupper, og sådan har det været i mere end 40 år og det er skammeligt, at forældede kønsroller definerer vores løn. 

Hvis sygeplejersker skal komme i nærheden af at få en løn som fortjent, så kræver det handling, og det kræver politisk handling. Det kræver viljen til gennemgribende ændringer, der griber fat i de grundlæggende kønsstrukturer, så vi opnår lighed mellem kønnene. 

Som næstformand i DSR vil jeg bruge mine dokumenterede evner til stædigt og vedholdende at skabe politisk opmærksomhed om en sag. Sammen med tillidsvalgte i DSR vil jeg arbejde stædigt i den offentlige debat, gennem politisk lobbyvirksomhed og gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, indtil de uretfærdige lønvilkår for sygeplejersker er forbedret. 

Mere uddannelse
Løn og normeringer gør det ikke alene, og derfor er det vigtigt med konstant fokus på uddannelse, således at vi har en sygeplejerskeuddannelse af høj kvalitet, hvor de studerende har gode læringsbetingelser, både i den teoriske undervisning på uddannelsesstedet og i deres praktikforløb i klinikken. 

Sygeplejersker skal udover den solide grunduddannelse have bedre muligheder for at efter- og videreuddanne sig, da opgaver som innovation, ledelse, undervisning og komplicerede pleje- og behandlingsopgaver kræver, at sygeplejersker konstant tilegner sig nye kompetencer. 

Derfor vil jeg arbejde for, at sygeplejersker har et højt uddannelsesniveau og ikke mindst forskerkompetencer. Uddannelse og forskning er afgørende for fagets fortsatte udvikling og for at vi som sygeplejersker kan sætte kursen for fremtidens sundhedsvæsen. 

Stærke fællesskaber i en stærk fagbevægelse 
Fremtidens fagbevægelse skal prioritere udvikling af faget og sikring af sygeplejerskers rettigheder lige højt – og lige højt vil sige lige tårnhøjt! De to ting hænger uløseligt sammen, for et stærkt sygeplejefag giver os langt større chancer for at beholde og udbygge vores tilkæmpede rettigheder på fremtidens arbejdsmarked. De tillidsvalgte spiller en afgørende rolle, fordi de er hovedaktører i  et aktivt medlemsdemokrati med handlekraftige fællesskaber. Og hvad betyder handlekraftige fællesskaber? Det betyder netværk, arbejdsgrupper og et væld af medlemsinddragende processer og dynamikker, som skal understøttes af og involvere hele DSR, kredsene, tillidsrepræsentanterne og medlemmerne.  På den måde dyrker vi de stærke fællesskaber og vi fremstår som en stærk fagbevægelse. 

Om mig
Her kan du læse om min baggrund og om de erfaringer og kompetencer, jeg tager med mig i hvervet som næstformand i DSR.

Derfor er jeg sygeplejerske
Jeg er blevet sygeplejerske, fordi jeg allerede som helt ung blev meget optaget af den angstprovokerende men også dybt meningsfulde vekselvirkning mellem at have et stort ansvar i omsorgen for helt konkrete andre mennesker og så det at reflektere over sin praksis og skabe forandringer. 

Jeg læste videre på deltid, mens jeg arbejdede som sygeplejerske på fuldtid, og tog først en kandidatgrad og siden en ph.d. i sygeplejevidenskab. Hele tiden har mit fokus været konkrete forbedringer af praksis, således også i mit ph.d.-projekt, der tog udgangspunkt i forringelser på barselsområdet i 2010, hvorefter kvinder skulle føde ambulant.

Jeg gennemførte et brugerdrevent innovationsprojekt med forældre og sundhedsprofessionelle, som resulterede i en app til understøttelse af forældres behov for viden og dialog i den tidlige barselsperiode. App’en blev en succes og er i brug i hele Region Syddanmark.

Nerven i mit virke som sygeplejerske og forsker vil derfor altid være muligheden for at undersøge vilkårene for vores praksis og dernæst sætte forandringer til det bedre i gang.

Det er også derfor, jeg nu stiller op til hvervet som næstformand i DSR. 

Derfor er jeg politisk aktiv
Allerede som helt nyuddannet sygeplejerske begyndte jeg at ytre mig i den offentlige debat om sygeplejens vilkår i det danske samfund, først et indlæg, så en kronik i Politiken og så en debatbog i 2003, der ligefrem kom til at hedde “Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen”.

Jeg kom med mine drømme og forventninger til sygepleje og blev konfronteret med virkeligheden i form af mangel på personale, et stort pres på de nyuddannede mv. For mig var det en anstødssten til at tage konstruktivt og kritisk fat og løfte mit medansvar for at påvirke udviklingen i den rigtige retning. 

Mine politiske børnesko trådte jeg som TR og som medlem af Hovedstadens Amtskreds i DSR fra 2003-2007. Min næste politiske løbebane blev fra 2010 til 2017, hvor jeg var aktiv og blev en central og offentligt synlig aktør på det børnepolitiske område. Aktivisme og protester over voldsomme besparelser på børnepasning gjorde mig til formand for forældreforeningen FOLA. Det var i særlig grad i denne periode, jeg opbyggede erfaringer med medieoptræden, politisk lobbyisme og det at blive ved med at forfølge en vigtig dagsorden (flere ressourcer til børneområdet) år efter år, indtil det giver effekt.

Derfor kan jeg udfylde rollen som næstformand i DSR
Der går en rød tråd gennem mit virke som sygeplejerske, politisk aktiv, underviser, uddannelsesleder og forsker i sygepleje. Den røde tråd er viljen til grundigt og nysgerrigt at undersøge sygeplejerskers praksis og dernæst sætte forandringer til det bedre i gang.

Da jeg i 2017 trak mig tilbage som central græsrodspolitisk aktør på børneområdet, var det derfor med en klar plan om at vende tilbage til det aktive politiske arbejde i DSR og her udnytte de indsigter, erfaringer og netværk, som jeg særligt opdyrkede i min tid som formand for forældreorganisationen FOLA. Planen lykkedes i 2017, da jeg blev valgt ind i kredsbestyrelsen i Kreds Syddanmark.

Som formand for FOLA oplevede jeg, hvordan vi i årene op mod folketingsvalget i 2011 kunne lykkes med at sætte børne- og familiepolitik og særligt personaleressourcer i daginstitutioner på den politiske dagsorden i en grad, så den blev skrevet ind i regeringsgrundlaget på dette tidspunkt og sidenhen kom på finansloven med gentagne ressourceløft af området.

Jeg har brugt min utålmodighed og dedikation til i det offentlige rum igen og igen at gøre opmærksom på problemstillinger. Sideløbende har jeg brugt min vedholdenhed og evne til at holde hovedet koldt og se ting fra mange sider, når man skal vedligeholde netværksrelationer til de politiske beslutningstagere og vedholdende blive opfattet som en seriøs samtalepartner. Min erfaring er, at balancen mellem utålmodig dedikation og vedholdende, sagligt diplomati og lobbyisme virker.

Jeg vil bruge mine erfaringer, min tætte kontakt til klinikken, min vedholdenhed og de evner, jeg har trænet i som politisk aktiv direkte, når jeg forhåbentligt bliver næstformand for DSR. 

Hvad skal der til for at lykkes med fagpolitiske dagsordner som fx højere løn eller bedre normeringer? Min erfaring er, at ihærdighed og saglighed med eksempler fra praksis giver direkte adgang til lobbyisme – altså direkte adgang til ministre og politiske ordførere.