Om valget


Her på siden kan du læse reglerne for afstemning til delegeretvalget.

Der holdes delegeretvalg hvert 4. år.

Afstemning til valget

Hvor skal jeg stemme?

Du bliver automatisk placeret i den valgkreds hvor din indbetalerinstitution har adresse. Vær opmærksom på, at indbetalingsinstitutionen ikke nødvendigvis er dit daglige arbejdssted.

Medlemmer med bopæl vest for Storebælt og indbetalerinstitution øst for Storebælt, placeres i den valgkreds, hvor de har deres bopæl.

Medlemmer, der arbejder på en landsdækkende institution, bliver placeret i den valgkreds, hvor de har deres bopæl.

Medlemmer, der arbejder i en anden valgkreds end den valgkreds, som de ifølge reglerne skal placeres i, kan vælge den valgkreds, hvor deres arbejdsplads ligger. Medlemmer, der ønsker dette, skal rette henvendelse til PKA.

Øvrige medlemmer (pensionister, hvilende, arbejdsledige, studerende og selvbetalere) placeres i den valgkreds, hvor de har deres bopæl.

Som medlem kan du kun tilhører en faggruppe. Ved indplacering af faggruppe går aktive indbetalinger forud for ophørte.

Se hele valgregulativet her.

Kontakt PKA, hvis du er i tvivl om din valgkreds placering.

Fristen for at ændre din valgkreds placering er den 9. november 2018.  

Hvornår kan jeg stemme?

Hvis der er kampvalg i din valgkreds, vil du senest den 1. november 2018 modtage et brev i din e-Boks med adgang til valget.

Du kan stemme til og med onsdag den 14. november 2018 kl. 23.59 (dansk tid).

Hvem stemmer jeg på?

Du kan læse om de opstillede kandidater her på sitet. Her kan du også teste, hvilke kandidater du er mest enige med i en række pensionspolitiske spørgsmål under "Find din kandidat".

Hvordan stemmer jeg?

Afstemningen er personlig og foregår digitalt. Du vil modtage et brev i e-Boks med direkte adgang til afstemningen.

Der kan stemmes på halvdelen af det antal kandidater, der skal vælges i din valgkreds. Det bliver oplyst ved afstemningen, hvor mange personer du maksimum må stemme på.  

Hvis du ikke vil stemme elektronisk, kan du rekvirere en stemmeseddel hos PKA, som sendes med brevpost. PKA skal have modtaget stemmesedlen inden den 15. november 2018. Så vær derfor i god tid, hvis du ønsker dette.  

Hvor mange skal der vælges i min valgkreds?

Der skal vælges i alt 180 delegerede i Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale.

Nedenfor kan du se hvor mange delegerede, der skal vælges i din valgkreds og om der er kampvalg eller fredsvalg i din valgkreds.

Socialpædagoger – i alt 105 delegerede:

·     25 region Hovedstaden - kampvalg

·     18 region Sjælland - kampvalg

·     25 region Syddanmark - kampvalg

·     25 region Midtjylland - kampvalg

·     12 region Nordjylland - kampvalg

Socialrådgivere – i alt 36 delegerede:

·     11 region Hovedstaden - kampvalg

·     4 region Sjælland - kampvalg

·     9 region Syddanmark - kampvalg

·     8 region Midtjylland - kampvalg

·     4 region Nordjylland - kampvalg

Kontorpersonale – i alt 39 delegerede:

·     13 region Hovedstaden - kampvalg

·     6 region Sjælland - kampvalg

·     9 region Syddanmark - kampvalg

·     8 region Midtjylland - kampvalg

·     3 region Nordjylland - kampvalg

Alle kandidater, der stiller op, bliver valgt. Enten som delegeret eller som suppleant for de delegerede i valgkredsen. Det er antallet af stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt og rækkefølgen for suppleanterne.  

Kontakt PKA

Hvis du har spørgsmål til ovenstående valgregler, herunder din placering i valgkreds eller andet, så kontakt PKA på delegeret@pka.dk eller tlf. 39 45 45 28.