
Mette Alberg Mosgaard
Liste | Yngrelisten |
Alder / Age | 39 |
Arbejdssted / Workplace | Aalborg Universitet, FIB13 |
Uddannelse / Education | Civilingeniør |
Retning / Field | Civilingeniør, Planlægning & Landmåling |
Jeg hedder Mette Alberg Mosgaard og blev uddannet som civilingeniør i miljøplanlægning fra Aalborg Universitet i 2002. Siden da har jeg primært arbejdet på universitetet, med et par små afstikkere ud i det private erhvervsliv. I dag bor jeg i Aalborg sammen med min mand og vores 4 drenge. Jeg er ansat som Lektor ved Institut for Planlægning hvor jeg er sektionsleder for 56 engagerede medarbejdere inden for energi og miljøplanlægning.
Jeg har de sidste 3 år siddet i IDAs hovedbestyrelse og forretningsudvalg og før det 6 år i repræsentantskabet, og to år i forsknings og uddannelsespolitisk udvalg. Det har været mægtigt spændende og hårdt arbejde! Mine mærkesager er specielt relateret til at vi altid tænker på hvad der er bedst for medlemmerne, og specielt kæmper jeg for at de udenlandske medlemmer får samme tilbud som de danske. Studerende og dimittender og deres involvering i foreningen har altid været et hjertebarn for mig. Endeligt er det vigtigt at huske at IDA er for hele Danmark, og selv om hovedkontoret er i København er der masser af medlemmer i resten af Danmark der skal have glæde af foreningen. Jeg elsker at være med til at gøre en forskel!